Island rundt 2001
Efter at MC folket
på Færøerne (HDCDK) havde været værter for flere islandske og
danske MC klubber heroppe, blev der ved et bikerpartyafholdt
efteråret 2000 i Tórshavn, givet os alle en åben invitation til
Island. Interessen for at deltage i en tur til Island var
selvfølgelig stor, især denne aften imedens musikken rullede
derudaf, og alle var i et festligt lag.
I løbet af foråret gik tankerne så på udformningen af denne tur.
Skulle vi bare sende cyklerne til Reykjavík med skib og selv
flyve derop. På den måde kunne vi spare ca. 1000 Km´skørsel,
eller skulle vi sejle derop med cyklerne og tage den lange tur
Island rundt. Diverse ”eksperter” blev kontaktet angående
vejenes beskaffenhed deroppe. Nogle sagde at de var fine, andre
at det let kunne gå hen og blive et rent mareridt, så
forvirringen var stor, hvad skulle vi? I takt med at der skulle
indbetales depositum til turen, begyndte folk traditionen tro at
springe fra. Om det var usikkerheden om vej- og vejr forholdene
deroppe, prisen for rejsen(t/r kun DKr.1900,- tak for det
SmyrilLine) eller fordi at det var lige midt i sommerferien
vides ikke. Små 14 dage før starten var der kun den hårde kærne
tilbage på tilmeldingslisten (4 mand). Bjarki, Peter og
undertegnede besluttede hurtigt at vi selvfølgelig kun kunne
tage til Island på den rigtige måde, altså sejle derop med
cyklerne og kører Island run.Vi skulle jo ud og ”køre på
motorcykel” og IKKE på kyllingeferie med cyklerne på et tog
eller fragtskib og/eller os selv i et fly, sådan.... Jesper som
pt. Harleyløs(stakkels ham) havde besluttet at flyve derop nogle
dage forinden, bla. for der at deltagei nogle fester, samt låne
en cykel og støde til os andre senere.
Onsdag eftermiddag 4 JUL mødtes BjarkiJensen og undertegnede på
kajen i Tórshavn. Bjarkivar nød til at tage sin gamle Triumph,
da hans kommende HD projekt ikke var klar til turen. Der var
bare lige den hage ved det, at han 2 døgn forinden havde været
nødt til hovedrenovere motoren og smide nogle ny lejer i
krumtappen + lidt diverse…..men det var jo kun småting, som på
ingen måde kunne afholde os for de forestående oplevelser.
Peter Baernertskulle vi møde ombord på færgen Norrönasom kom til
Tórshavn fra Bergen i Norge. Peter er Svensker, men bor i Abu
Dubai nede i De Forenede Arabiske Emirater.
Men hvordan kommer man så fra Emiraterne til færgen i Bergen,
når vi nu havde besluttet os for ikke at rejse med tog, fly,
osv. ? Jo, man starter bare sin HD RoadKing op 3 uger før, og
kører de 10.000 Km fra de varme lande op igennem Syrien og
Tyrkiet til færgen i Norge, sådan….Peter tog dog undervejs et
3-dages pitstopi Malmø hos familien.
Efter en fin sejltur fra Færøerne ankom vi i det skønneste vejr
til Seydisfjórdurpå Islands østkyst Torsdagmorgen 5 JUL.
Heddinog 3 af gutterne fra MC Gamlingjastod på kajen og tog imod
os med åbne arme. Efter at havesmidt ca. 50 Kg. toldfri
”overvægt” over i den ventende bil, gik turen på 300 Km.
nordover til Islands næststørste by Akureyri.
De første 100 km. gik fint igennem den aller, allersmukkeste
natur i højfjeldssol, med udsigt til de snedækkede bjergtoppe.
Jeg må indrømme at vores fordomme mht. på kørsel på grusveje
IKKE blev indfriet. Når man skal køre på grus, er det et sandt
mareridt at kører med 40-50 Km/t, man oplever alle hullerne i
vejen, især på en max. sænket HD med oppakning. Nej, opskriften
er: 80-90 Km/t og så bare flyde derudaf. Herved svæver man over
de værste ujævnheder og huller, og rammer ”kun” hvert 4 eller 5
hul. Styreegenskaberne er dog stærkt begrænsede, men det gør
ikke noget, når man har 2 Km. sigt eller mere ud af vejen.
Det værste er de modkørende Islandske monstertrucks, med
meterhøje dæk og monteret anhænger, de kører som sindssyge. Ved
passage af dem, kan man mærke stenslagene, og de gør ondt, især
i ens helt nye coustomlakering(skriver pengepung). Opskriften
imod dette problem er blot at bevarer roen og, ”keepitcool mann”
trække helt ud i modsatte kørebane, få øjenkontakt og forblive
der, indtil man har tvunget dem ned i fart. Efter 60 Km. på grus
og kilometerlangt vejarbejde med 5" rundstensskærv (DET er noget
shit), var der så udsigt til de sidste 150 Km. på asfaltvej i
høj sol med 15 graders varme.
Et af turens hovedmål var at deltage på det Islandske træf
”Landsmót2001” som arrangeres af MC klubben Sniglar. Det
afholdes hvert år i den første weekend i JUL, og er åbent for
alle MC´eruanset type eller årgang. Træffet kører fra
Torsdagmidnat til Søndag eftermiddag med ca. 350 deltagere. Det
var planen at kører dertil direkte fra færgen Torsdag, kun med
ophold på et WildWildriver rafting sted om eftermiddagen. Vi var
desværre nød til at aflyse dette, da udkørslen fra færgen tog en
krig.
Da vi ankom til Heddin´shelt nybyggede hus i Akureyri, blev vi
tilbudt at overnatte der, ja tak var ordene. Heddinog gutterne
SKULLE videre til træffet samme dag. Efter sejlturen og dagens
køretur var det skønt at svømme rundt i hans KÆMPE spabad. På
Island betaler man fast 300 Dkr. om måneden for varmt vand ad
libitum, så her var ingen skrupler med at svine med det varme
vand.
Fredag morgen 6 JUL snakkede vi om at tage ud på en sejltur, for
at se på blåhvaler og spækhuggere. En gammel gut på havnen
fortalte os, at det bedste var at vente til senere på dagen. Det
havde vi desværre ikke tid til, så i stedet for ”hval sejltur”
var der afgang til træffet. 150 Km med de fleste i stor regn,
øv. Detgamle tricksmed først at tage regntøj på, efter at alt
læderet (og soveposen) er blevet gennemblødt, fulgte vi
selvfølgelig til punkt og prikke. Det er nok kun en byge, gu er
det ej dummi….. Rigtige bikerebliver som bekendt ikke våde, de
bliver total gennemblødte.
Vi var meget spændte på træffet, som vi ankom til kl15.00 i
tørvejr og høj sol. Jesper (vores 4 mand) tog imod os den smule
han kunne, da han var træt meget træt, han havde nemlig ”glemt”
at sove den nat. Det var lykkedes Jesper ”grounde” 2 lånte
cykler i løbet af 5 dage, surt show, men rygterne vil at det
ikke var hans skyld. Det viste sig at være et noget anderledes
træf i forhold til dem vi kender, dette er absolut positivt
ment. Det at der over-hovedet ikke bliver mørkt på noget
tidspunkt, gør at man har svært ved at komme på køjen eller stå
op til ”normal” tid. At det første band så først går onstage Kl.
01.30, gør at det indre ur kommer ud af trit. Nå, men lidt om
træffet: Virkelig god mad (hummerfiskesuppe á la Heddinog
barbecue as youplease) serveres selvfølgelig døgnet rundt.
Utrolig flinke og imødekommende mennesker, som fester helt
igennem så længe der er fest (og det er der jo hele tiden) og
sover så først når/hvis de er trætte.
Masser af træfgames og underholdning midt ude i den storslåede
og flotte Islandske natur.
Virkelig fede bikerbands, hvor den Islandske sanglærke
Björgskulle jamme med, men hun var desværre forhindret. I stedet
gik så hendes damesuppleant og store Gunnifra HvítabirnirMC på
som gæstesangere, dette så taget var ved at lette, en kanon
oplevelse for os 350 personer som ivrigt gyngede med. Der var
ikke planlagt nogen fælleskøretur Lørdag, men det gjorde vi så
for dem, i stil med det vi kender fra HDCDK. Gæt hvem som fik
flest Km. pokalen ?. Yes… vores Peter med 10.700 Km på klokken,
det blev der luret lidt over. Godt at han havde diverse
kørertilladelser klistret i forruden af sin RoadKing som bevis.
Min gode ven Marlboro-Ejnarkørte træftaxa på hans flotte PAN/FAT-BOY
fra træfstart til slut, han burde have haft flest Km. på træffet
pokalen.
Søndag 8 JUL var der afgang fra træffet i Húnavertil
Reykjavíksom ligger i den sydvestlige del af landet. 300 meget
trætte Km med masser af regn og kaffe/suppe pitstopundervejs. Vi
fandt let den lejlighed som vi havde lånt af Dagrúnfra MC
Gamlingja. Det var planen at vi skulle ud og bade i den blå
lagunes varme vande og opleve ”Reykjavíkby night” men ak nej,
tøjvask, deliverypizza samt fødderne på bordet var hvad vi
orkede den aften.
Mandag 9 JUL kom Dagrúntil lejligheden og serverede den store
morgenbuffet, hun kørte derefter Jesper til DK-flyet. Vi 3 andre
pakkede cyklerne og tog på shoppeturrundt i Reykjavík. Jeg havde
forinden aftalt at besøge min gode ven Sigurðursom driver den
lokale HD-shop dér. Han kunne med glæde fremvise os 3 sprit nye
police-HDsom han skulle overlevere til vennerne følgende Lørdag.
HD havde atter vundet udbuddet over Kawaefter 8 års japansk
overherredømme i denne del af policeverdenen.
Mange af Harleyerne(ca. 80 stk. i alt) som kører på Island, er
gamle policespecialsom bliver solgt. Vi blev straks inviteret
til HOG chapter-Reykjavík´sførste store træf samme lørdag, men
takkede nej, da vi havde en aftale med en færge forinden.
Sigurðurkunne bla. berette at de får besøg af 80 HOG folk fra
Telemarken til Juli2002, så hvis nogle har lyst til at tage øen
rundt med dem, er her en mulighed for selskab.
Når man er på den SV del af Island er °der især 3 ting som man
SKAL se. Det er Gullfossvandfaldene, Geyser´s100 varmekilder som
sprutter langt op i luften, det passer, av, og Tingvallaliðsom
er et gammelt tingsted, hvor man bla. henrettede folk før i
tiden.
Disse naturflotte steder blev selvfølgelig besøgt og beundret
med stor interesse. Midt i denne skønne store naturoplevelse
begyndte Bjarki´sgamle årg. 66 Triumph at brokkesig. Så langt
ude ”in themiddel ofno-where” var det tid til lidt opgaver.
Foruden hoved-renovering, nye krumtaps lejer, pakninger,
plejlstænger mv. havde han et par dage inden starten også købt
og monteret to nye fine tændspoler. Det var selvfølgelig en af
de nye spoler som var stået af (de gamle, som er OK lå fint på
filebænken derhjemme). Nå men, med lidt opfindsomhed og snilde
kunne han hoste videre på én cyl.
Nu skal man jo aldrig forsøge at finde et sted at sove før efter
kl. 22.00 (det kunne jo være, at der var plads hvis man ankom
tidligt). I byen Selfossfortalte et lille skilt på døren til
campingfatters kontor, at her var lukket for i dag. En venlig
mand fortalte os så, at der lå et fint men dyrt hotel nede i
byen. Peter (ham fra de varme lande) fik efter lang tids
snakken, pruttet prisen ned på en fin suite på dette 4 stjernede
hotel med 3 stk. dobbeltsenge, minibar, roomservice og hele
balladen, ned til en dansk tusse i alt. Det må siges at være OK,
priserne generelt taget i betragtning (de er cirka på samme høje
niveau som i Norge).
Tirsdag 10 JUL kl. meget tidlig morgen. Af sted til den lokale
”bil dillen” efter stumper til Bjarki´sTriumph. Cyklen blev
atter splittet ad, lige uden foran det fine hotels hovedindgang.
Eetstk. indkøbt spole model Skoda, blev smidt på med tape (man
køber jo ikke to når den anden nye spole ”stadig” er OK….,
forretningen havde vist kun een). Stor sejr.… yesyes.
Kick, kick, hvad i hede hule ……vild panik, stadig kun tænding på
én cyl. Tænke tænke, i med et par nye propper, puuhhaaa, skidtet
kører igen på alle 2 cyl. Nu skulle Bjarkiatter ud og ”køre på
motorcykel”.
Denne dag var det store køredag. Vi skulle små 500 Km. ad syd
ruten vestover forbi indlandsisen kaldet Vatnajökull. Naturens
storhed som man oplever her er svær at beskrive, den SKAL
simpelthen opleves. En klog detalje her, er at tanke HVER gang
man har muligheden, ellers er der kontant betaling i form af tør
tank. Langt, langt, langt ude i naturen, hvor man virkelig kan
føle sig lille og overladt til naturens stærke kræfter, tager vi
et pitstopog brænder noget god tobak af. Jeg ved ikke rigtig
hvad som får mig til klatreop af en skrænt, jeg gør det i hvert
fald. 100 m oppe møder der mig et syn jeg sent vil glemme. Helt
uforberedt står jeg pludselig og ser ud over havet på min ene
side og kolossale ismasser i åbent vand på den anden side af
skrænten. Jeg kalder ivrigt på Peter og Bjarkisom ikke tror på
den, men alligevel klatrer op. Jeg er sikker på at hvis vi havde
stået der et par timer, kunne vi muligvis have set en isbjørn.
De gæster Island på drivende flager, hvorefter de svømmer retur
til Grønland når sulten melder sig.
Et kik ud i den store uendelige natur, som strækker sig 100vis
af kilometer derudaf.
Sent eftermiddag ankommer vi til byen Höfn, hvor vi booker os
ind på et middelmådigt vandrerhjem, i øvrigt til samme pris som
på det 4 stjernede hotel aftenen før. Her er det de frie
markedskræfter som råder, vi gad for i øvrigt ikke slå teltene
op, dog fik vi udsigt over havnen. Peter spørger over
aftensmaden på en rigtig god restaurant, hvor det er muligt at
se på byens eksoticdanser´s, men uden resultat, her er bare
natur, natur og atter skøn storslået natur.
Onsdag 11 JUL skulle vi så køre den sidste etape inden færgen.
På Peter´sGPS´erså afstanden til færgen ikke ud som det store
problem, vi havde tilsyneladende masser af tid.
Men taxa - Ejnar fra træffet havde forinden heldigvis fortalt
os, at den sidste 1/3 del af ruten sydøst fra Reykjavíktil
færgen er værre og tager længere tid end den foregående 2/3. Det
havde han da også helt gradersvarme med regnbyger og stærk
skiftende vind over bjergene,°ret i. I 2 mestad jord/grusveje
kom vi til godt Egilsstaðirsent på eftermiddagen, næsten da.
Bjarkitrak cyklen de sidste 500 meter til byskiltet, hvorefter
han blev ”refuelet” af Peter. En gammel Trumf som bliver pisket,
bruger mere fuelend fin beregningerne viser, især da den nu
atter kun kører på 1 cyl. (den anden nye tændspoleer røget,
ingen Skoda spare-parts….øv). Nu havde vi overnattet i alt fra
telt til fint hotel, vi manglede kun at prøve overnatning på en
bondegård. Det lykkedes os næsten denne sidste nat. Der var dog
ikke nogen dyr på gården, men gårdfatter- og mutter havde til
gengæld nogle meget kønne døtre, det var da også OK. På denne
vores sidste aften på Island, ville vi æde helt i bund på
Nielsens steakhouse. Vi parkerede vores mudder- og jord
tilsølede cykler lige udenfor restaurantens hoveddør til folks
store undren, imedens 3 oplevelsesrige bikerefik så hatten
passede indenfor.
Den sidste dag på Island 12 JUL var der så kun at pakke
cyklerne, og køre de sidste 35 Km over bjerget fra
Egilsstaðirtil færgen i Seydisfjórdur. Den skulle sejle kl.
11.30, med ankomst til Tórshavn 13 JUL kl. 06.00 og det gjorde
den…
Jeg kan på kraftigste anbefale andre at tage denne meget flotte
og spændende tur Icelandrundt. Der er som sagt ikke nogen
problemer med at kører ad de store veje deroppe, som stadig
bliver forbedret. Indenfor få år vi det være muligt at kører øen
rundt ad ringvejen, de fleste km på asfalt. Vi klokkede 1750 Km
på én uge uden problemer, heraf ca. de 250 Km. på grus
mv.Priserne på Island er som i Norge (dyrt). Alle de mennesker
vi rendte ind var flinke og rare, de fleste taler Engelsk.
Vejret er normalt fint deroppe på denne årstid. Det kan dog være
meget omskifteligt henset til vindretningen og på hvilken side
af bjergene man befinder sig på. Er der regn på den side man er
på, kører man blot over på den anden side, hvor solen så
skinner. Er der nogen af jer derude som kunne tænke sig til en
tur derop, er jeg klar til at give gode råd og mine kontakter
(rabatter) deroppe videre, hvis der skulle være behov for det.
Fra DK får man automatisk et 2½ døgns pitstoppå Færøerne
undervejs, i skal selvfølgelig være velkomne på Færøerne på den
ene eller anden måde.
Sluttelig vil vi meget gerne takke især Dagrúnog alle fra MC
Gamlingja, samt svendene fra HvítabirnirMC for: invitationen,
udførelsen af diverse praktiske ting og sager samt hyggeligt
samvær, på en kanon god og oplevelsesrig tur.
Hvis nogle skulle have lyst til at arrangerer en fælles HDCDK /
solo -turfra Danmark til Island og eller Færøerne, for at opleve
disse smukke steder (skal kraftigt anbefales), kan mere info
hentes på:
www.tourist.is
www.tourist.fo
www.sniglar.is/english
www.smyril-line.fo
|
