Harley-Davidson Motorcycles

HD.fo

Pil FORSIDE
Pil PRISER
Pil MODELLER
Pil NYE/BRUGTE HD
Pil RESERVEDELE
Pil HD UDLEJNING
Pil ARKIV
Pil LINKS

 

 

 

 

Harley Davidson - topbillede

Rejseberetning fra Færøerne
Af: Biker Jens, Romundstad

Færøerne
7. juni 2004

I Mærsk-flyet på vej hjem fra min første tur til Færøerne, kom jeg til at tænke på det gamle Guns'n Roses-nummer "Paradise City". Teksten, som alle vel efterhånden har brølet med på i en brandert, passer forbløffende godt på Færøerne, selvom det nok ikke var det Axl Rose havde i tankerne da han skrev den. Alligevel er der meget paradis over Færøerne for en biker, i hvert fald hvad angår køreoplevelser.

Det første der slår en er selvfølgelig naturen. Allerede under indflyvningen, der foregår mellem (ikke over) lodrette klippevægge, fornemmer man, at de køreture der ligger og venter på landjorden er ud over det sædvanlige.

Jeg lejede min Harley hos HD.fo, der er drevet af en af mine gamle soldaterkammerater Ove Ritter. Jeg vil vove den påstand, at en mere hjælpsom og energisk mand ikke findes i hele kongeriget. Det mærkes på den service man får, og jeg var derfor mere end godt rustet til at opleve de i alt 18 øer, hvoraf jeg ikke engang nåede halvdelen.

Jeg har min top 5 over de bedste landeveje, jeg har kørt på i verden. Monument Valley i Utah i USA, turen fra Longreach til Rockhampton i Australien og Geiranger-Trollstigen i Norge har domineret den i mange år. Men nu har Færøerne klemt sig ind på listen og er kommet for at blive.

Turen til Saksun op gennem en lang dal med perfekte sving med høje bjerge på hver side er mageløs. Eller turen til Funning hvor man kører på en smal, smal snoet vej på en næsten lodret klippeside højt hævet over Atlanterhavet. Overalt ses de høje bjerge, der trodsigt har lagt sig mit i Atlanterhavet. Færøerne udmærker sig også ved at være så u-turistet, som jeg sjældent har set. Andre steder i verden skal man lede efter den rigtige lokal-stemning - på Færøerne findes ikke andet.

Naturen er enestående og kan nydes i fulde drag, bare man husker at holde et vågent øje med alle de satans får, der drøner rundt på skråningerne ved vejen.

Jeg kan klart anbefale en tur til Færøerne for dem der elsker at opleve natur på 2 hjul.

Biker-Jens på Færøerne
Biker-Jens på Færøerne