Harley-Davidson Motorcycles

HD.fo

Pil FORSIDE
Pil PRISER
Pil MODELLER
Pil NYE/BRUGTE HD
Pil RESERVEDELE
Pil HD UDLEJNING
Pil ARKIV
Pil LINKS

 

 

 

 

Harley Davidson - topbillede

 Rejseberetning fra North Atlantic Harley Davidson Rally 1999

North Atlantic Harley-Davidson Rally 1999 på Færøerne. Pinsen 1999 blev ganske anderledes for færingerne. De modtog med åbne munde og arme deltagerne i North Atlantic Harley Davidson Rally 1999. Det var en forunderlig blanding af folk, der Pinselørdag dukkede op på havnen i Hanstholm fra alle dele af landet.


Se billederne

Alle havde store forventninger om at få en helt speciel oplevelse. Flokken var 23 HD'er med deres chauffører og passagerer, men en enkelt tog dog den sidste del af turen til Hanstholm bag på en ladvogn.

Et par stod og trippede lidt. De ventede på resten af slænget fra Sjælland og det var dem der havde billetterne! Og målet? Ja, det var en tur til Færøerne. 

Endelig kom vi afsted med cyklerne forsvarligt surret under dæk. Forude ventede 34 timers sejlads og kun vel ude af havnen blev vi klar over at færgen vist aspirerede til at blive Nordeuropas største rutsjebaneattraktion! Der var mange der lå underdrejet og talte i den store hvide telefon.

Boie høstede gavn af andres søsyge : Gik rundt og spiste den morgenmad der i hast var efterladt ubrugt. Selv små børns rester spiste han. For de søstærke var der arrangeret rundvisning på kommandobroen, hvor man i bredstående kunne konstatere, at færgen sejlede på autopilot og således er ganske mennesketom i lange perioder, (hvad nu hvis der kom et isbjerg - Titanic og alt det der). Vi fik smagt på de færøske pilsnere - de gled ned helt af sig selv. 

En lang dag

Tidligt mandag morgen ankom vi til Torshavn og blev taget godt imod af Ritter, John m.fl. Allerede på denne første dag var der et alsidigt program. Under morgenmødet på hotellet nåede vi på en time at opleve alle slags vejr, først blev det diset, så regnede det og til sidt brød solen frem og åbenbarede den færøske natur.

Fra Island var der et par dage tidligere ankommet 7 HD'er, så da vi trillede afsted i samlet flok var vi faktisk noget af en seværdighed. Langs med vejene var der alle steder får med deres lam, som lige så godt løb ude på vejen som på græsset ved siden af. De var fuldstændig uberegnelige hvad angår "kørselsretning", så det var bare med at have opmærksomheden i orden.

"Et får løb ud på vejen og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men så prøvede jeg at give den håndtag og det blev den forskrækket over og forsvandt. Så dukkede der en hyrdehund op. Den troede vist jeg var et får der skulle gennes tilbage i flokken - den fik også en gang håndtag og forsvandt." 

I Kirkebø tog kongsbonden imod os, viste rundt i den gamle kirke og kongsgården, hvor der blev serveret smagsprøver på færøske specialiteter : Skarpkød (fårekød tørret i 5 måneder!), hvalkød og - spæk, og fårespegepølse. Heldigvis fulgte der en kop kaffe med, som kunne udbedre skaderne på smagsløgene lidt.

Om eftermiddagen skulle vi deltage i Toy-Run til børnehjemmet i Torshavn. Det lokale TV fulgte os intenst allerede fra hotellet af. På børnehjemmet var mange lokale mødt op og viste stor interesse for både motorcyklerne og “Harley-folket”, som vi blev kaldt. De kunne bl.a. stemme på, hvilken motorcykel de syntes bedst om, og der blev uddelt billetter til bagsædetur. Alle børnene kunne få en tur, så blev det aftalt, at vi skulle køre 2 omgange, - det var slet ikke nok. Både store og små blev ved med at være klar til en tur, så det blev til adskillige rundture i byen. Det var en fornøjelse at se de først lidt nervøse, tilbageholdende, spændte unger før turen, men især dejligt at se julelysene i øjnene når de havde klaret turen. 

Her mødte vi byens tusindkunstner - Sofus. Han havde også sin motorcykel med - ikke en sofacykel, men Sofus' cykel - en hjemmebygget sølvgrå meget lav sag med Søren Spætte på tanken. Helt sikker manges favorit. Der var ingen nummerplader på, for han havde taget Ritters ord til sig om, at det er nemmere at få tilgivelse end tilladelse.

Vi var indbudt til aftensmad på børnehjemmet, hvor der blev serveret et yderst velsmagende måltid bestående af fiskefrikadeller lavet af guldlaks. Aftenbesøget gik til den lokale veteranbilklub, hvor de færøske HD'er hører til (der er jo kun 5 af slagsen). Vi skulle sammen køre op og se deres nye sted - et gammelt vandreservoir, som de har store langsigtede planer med.

Store køredag

Næste dag var store køredag. I samlet flok drog vi tidligt afsted op over fjeldet. En fantastisk oplevelse på snoede fjeldveje, hvor vi midt i feltet kunne se motorcykler både over og under os. Overalt fossede vandet ned over fjeldet i klippesprækker. En grøn mosaik lyste os i møde fra fjeldsiden - små jordlodder og  klippepartier med sparsom vækst. 

Vi kørte med stejl fjeldvæg op til den ene side og tilsvarende ned til den anden, så det var med at have begge hænder på styret og blikket rettet med vejen og ikke den smukke udsigt. Den måtte vi nyde i fulde drag, når vi gjorde holdt.

Vi havde George med som guide. Han fortalte om den gamle kirke vi besøgte - en fin fortælling krydret med hans specielle humor : “I har jo mødt færingene, dem der går rundt på alle 4 i ulden trøje.” Han var en fantastisk fortæller og ville gerne. Man behøvede bare nærme sig, straks flød der tale ud om alt hvad der var værd at se lige her. 

Vi besøgte et vankraftværk, hvor vi var lovet en forfriskning, som alle så frem til (der var dem der havde lyst til en øl og så var der dem der ikke havde lyst til en øl).

Turbinerne kørt ikke pga. tørke!!! men under den spændende rundvisning blev turbinen startet til ære for os. I Gjøgv havde Ritter sørget for mobil frokost til os. Der var lækre sandwichboller og drikkevarer. Gad vide hvad de regner os for, der var beregnet 3 store boller til hver og vi var i hvert fald flere der havde nok at gøre med een.

Vi indtog frokosten med storslået udsigt til Atlanterhavet. Der var en slugt med naturhavn, det mest fantastiske turkisblå klare vand og gule blomster på klipperne. 

Undervejs så vi en fodboldbane direkte ved Atlanterhavet, kun adskilt fra dette af en smal dæmning. Når der blev spillet, lå små robåde i vandet for at fange de bolde, der røg udenfor!

På vej tilbage skulle vi gennem 2 tunneller, en med lidt lys og en helt mørk, så det var bare med at få solbrillerne ned på næsetippen, så man kunne kigge over dem for at orientere sig, men lyden, wauw, den var fed. 

Tilbage i Torshavn stiftede vi bekendtskab med "Rusdrekkasølan" (frit oversat: Indtager man rusdrikke, ender man direkte i sølet),  hvor vi skulle have hentet at par øller. 6 Tuborg kostede 55 kroner -  godt det ikke er hverdagskost i Danmark, men butikken var alligevel rigtig godt besøgt. 

Om aftenen var der Bikerfest i Club 20 - byens bedste diskotek - med dørsnaps, steak og levende musik. Her blev resultatet at konkurrencen fra Børnehjemmet offentliggjort og vinderne måtte give en omgang.

Det betød at vi ikke manglede øl, så det var bare at hænge i. Festen skulle slutte kl. 24 og politiet havde ikke villet give dispensation. Undervejs blev der alligevel gjort et sidste forsøg og nu var der pludselig ingen problemer med at holde længere åbent. Vi må have gjort et godt indtryk trods alt. 

Der var nogen der blev ved til den lyse morgen og lavede diskussionsklub under morgenmaden om hvor G-punktet sidder hos kvinder - men så fik vi også gennet dem i seng. 

Radar inspektion

Den planlagte morgen-fisketur blev skyndsomt udsat til en aftentur, folk "sejlede" stadig i resterne af festen fra i går. “Lugter jeg ikke af jord? - jeg føler mig halvdød."

På indkøbstur i Torshavn by var der allerede mange der vinkede og nikkede genkendende til os - en mærkelig fornemmelse. Besøget på NATO's radarstation var en meget speciel oplevelse. Den snoede, smalle og stejle vej derop klarede vi alle med livet i behold, men en enkelt fik et lift i en bil ned!

Der var lavthængende skyer, så udsigten var desværre ikke så storslået som den kunne have været. Hele radar komplekset er sprængt og boret ind i fjeldet, en imponerende bedrift. Vi fik fremvist OP-rummet med store radarskærme, hvor man kunne følge hele den nordatlantiske lufttrafik.

Turen op til toppen foregik i en lille 3-mands elevator 60m op, herefter gennem en lang tunnel og der åbenbarede sig en kæmpe roterende parabol på 13x26m!! 

På aftensejlturen skulle man selv sætte sejl. Skipperen sejlede til Nolsø, hvor der blev besøgt en "kaffestue". Skipperen kom forsinket tilbage med en melding om, at han havde haft garn i skruen - det har han vist tit - tager jo timebetaling. Han havde tilberedt en dejlig fiskesuppe, som blev spist med god appetit på hjemturen. Da der ikke var flere øl, havde han heldigvis cognac på lager.

Udflugt

Torsdag morgen skulle vi op før en vis mand havde fået skoene på. Vi skulle på sejltur til et fuglefjeld. Det er altså fantastisk, at fårene kan “hænge” fast på de stejle klipper. Det ser helt ubesværet ud. Har siden hørt at færøske får har længere ben i den ene side end i den anden!! Skipperen fortalte levende om, hvordan de sejler ud med fårene om foråret, klatrer op med dem og ikke mindst hvordan de henter dem igen. Lomvierne stod ranke på klippehylderne, det hvide bryst frem, hvis de ikke havde æg og den sorte ryg frem når de havde et æg. En sæl stak frejdigt hovedet op af vandet i nærheden af båden. Vi sejlede i smalle grotter med mesterlig sikkerhed. Fantastisk naturoplevelse.

På Vagar besøgte vi et privat veteranbil museum, hvor der blev serveret kaffe og kage fra ladet af en gammel Ford-T lastvogn. På hjemvejen blev det rigtig regnvejr.

Den sidste aften blev behørigt fejret i Sofus' nyrestaurerede værtshus. Tidlig fredag  morgen var der så afgang med færgen til Hanstholm, der blev vinket og sagt på gensyn (måske på Island engang) og en ny lang sejlads ventede forude. Hjemturen var dog det rene vand i forhold til opturen og gik forbavsende hurtig - men det var jo også nedad.

Her til slut vil vi gerne sige tak til Ritter / John m.fl. for et godt og vel tilrettelagt arrangement.

Tekst: Karen & Henrik